Hvem er vi?

Velkommen til Bofællesskabet Krabben. Vi tror på, at mennesker der kan opføre sig ordentligt, gør det.

Bofællesskabet Krabben er et døgntilbud til voksne mennesker som på grund af vedvarende fysisk og psykisk nedsat funktionsniveau og/eller udviklingsforstyrrelse har behov for særlige foranstaltninger. Krabben består af 22 lejligheder. Heraf 14 almindelige lejligheder og 8 handicapvenlige lejligheder. Lejlighederne er på ca. 75 m² inkl. fællesarealer. Der er direkte adgang til store og lyse fællesarealer samt et dejligt udeareal. Bofællesskabets nuværende bygninger er opført i 2008 og 2013.

Vores grundlæggende menneskesyn indebærer en tro på, at mennesker der kan opføre sig ordentligt, gør det. Vi ser vores borgere som ligeværdige og værdifulde mennesker, der har rettigheder ligesom enhver anden borger i dette land med de forskellige ressourcer og kompetencer, de har. Vi bestræber os på, at give den enkelte borger selv- og medbestemmelse og det er vores mål, at give mest mulig omsorg og skabe en tryg og rolig hverdag, hvor han/hun kan udvikle sine kompetencer og opnå frihed således, at de selv kan være med til at forme deres liv og hverdag. 

Kontakt

Slettestrandvej 6
9690 Fjerritslev
Mobil: 7257 8892

Afdelingsleder:
Lone Christensen
Mobil: 4191 1813
lch@jammerbugt.dk